Månedens skeletfund - april 2012 

Af Peter Tarp, undervisningsassistent

I denne måned kigger vi nærmere på knoglebrud. Knogler er, bortset fra tandemaljen, det hårdeste væv i kroppen. Samtidig er levende knogler forholdsvis elastiske, hvilket medfører, at knoglerne kan bøje lidt ved påvirkning af ydre kræfter. Hvis ikke knoglerne var elastiske, ville der opstå langt flere knoglebrud end der reelt gør. Alle de nedenfor nævnte brud er ophelede brud, hvilket vil sige, at personen har overlevet uheldet, og at døden ikke har en direkte relation til ulykken, hvor bruddet er opstået. Ikke dermed sagt, at bruddet er uden relation til døden. Det er muligt, at bruddet har medført nedsat mobilitet og modstandskraft samt har mindsket muligheder for at arbejde og tjene til føden, hvorved personen har været afhængig af andre.

Billedet figur 1 viser venstre underarmsknogler fra en kvinde fra Viborg Skt. Drotten (X880). Kvinden har haft brækket underarmen (ulna/albuebenet) ca. 1/3 fra albuen (1), men knoglen er vokset sammen i en forholdsvis fornuftig position. I selve albueleddet (på radius/spolebenet) er et andet brud opstået (2), formentligt samtidig med bruddet på albuebenet. Bruddet på spolebenet har deformeret knoglen, hvorved mobiliteten i leddet har været nedsat. Oven i dette har kvinden haft gigtrelaterede forandringer i håndleddet (3) givetvis opstået på grund af den ændrede brug af hånden forårsaget af det uhensigtsmæssigt sammenvoksede brud.

Et andet eksempel på et knoglebrud i armen ses på kirkegården Skt. Morten fra Viborg (se billede til højre). Billedet viser en højre overarmsknogle (humerus) fra en mand, som døde i 60-års alderen (X1043). Manden har haft et brud på den øverste del af armen, og ledhovedet er vokset skævt på skaftet. Knoglen er i den forbindelse forkortet med mellem fire og syv cm. Armen har stadig været mobil, men med nedsat funktionsevne.

Et tredje eksempel på knoglebrud er fra et skelet fra Sortebrødre Torv i Odense, G41 (se billede herunder). En mand er kommet voldsomt til skade, og har brud på både skinneben, lårben og arme. Billedet viser begge lårben, og det ses, at det venstre lårben (øverst) har været brækket midt på skaftet. De to halvdele er blevet trykket sammen, og er derefter vokset sammen, således at det venstre lårben nu er seks cm kortere end det højre lårben. I forbindelse med sammenvoksningen er lårbenet blevet vredet, så knæet har været drejet udad. Hvad der ligger til grund for knoglebruddene er ukendt, men et gæt kunne være et fald fra stor højde – eksempelvis et tag, at manden er blevet kørt over af en vogn eller trådt på af en hest.

De tre ovennævnte eksempler er alle fra middelalderen eller kort derefter, og viser hvordan ophelede knoglebrud ser ud, når personerne ikke har været udsat for medicinsk behandling, og måske ikke har haft mulighed for at holde sig i ro i tilpas lang tid til at knoglerne kan vokse fornuftigt sammen. 

I takt med den medicinske udvikling findes der i dag andre muligheder for at afhjælpe skader i forbindelse med knoglebrud. I dag tages røntgenbilleder af knoglebrud for at se, hvor slem skaden er, og om knoglerne sidder korrekt sammen. Er dette ikke tilfældet, kan en behandling være at indoperere en skinne, som fastgøres til knoglen. Et eksempel på dette ses på billedet herunder. Det viser en lårbensknogle med metalskinner, som er indopereret efter et brud på højre lårben. Knoglen stammer fra Bass Collection, Knoxville, TN, USA.

Knoglebrud ses i mange knogler – herunder ses et skema med fordelingen af knoglebrud for nogle af de kirkegårde, der er blevet gennemanalyseret ved ADBOU de sidste par år.

Det ses, at i gennemsnit har otte procent af skeletterne tegn på brud, varierende fra seks til 15 procent på de enkelte kirkegårde. Knoglebrud var således ikke noget ukendt fænomen i middelalderen og renæssancen, og følgerne heraf kunne være overvældende. I tilfælde som det fra Sortebrødre Torv i Odense, hvor knoglebrud ses i en række knogler, har ulykken været kraftigt invaliderende, og personen har levet som en krøbling. Ikke desto mindre har han overlevet og til dels kunnet bruge sine lemmer.